Bitrate, opløsning og billedfrekvens
Hvilken af de her indstillinger gør filen mindre, og hvilken gør den bare grimmere?
Én ligning forklarer det meste
Filstørrelsen er med god tilnærmelse bitrate ganget med varighed. Bitraten er, hvor mange bits per sekund encoderen må bruge; varigheden er, hvor mange sekunder den bruger dem i. Alt andet — opløsning, billedfrekvens, bevægelse, codec — ændrer, hvor godt billedet ser ud ved en given bitrate, ikke hvor stor filen bliver.
Et regneeksempel gør det konkret. Et klip kodet ved 5 megabit i sekundet i tres sekunder indeholder 300 megabit videodata, hvilket er 37,5 megabytes, plus lydsporet og containerens overhead. Det er et regnestykke, ikke en måling: de samme tres sekunder ved 2 Mbit/s er 15 MB, uanset hvad der er i billedet.
Opløsning og billedfrekvens er behov, ikke størrelse
At hæve opløsningen eller billedfrekvensen gør ikke filen direkte større. Det hæver, hvor mange bits encoderen har brug for, for at det ser acceptabelt ud. Et 4K-klip ved 2 Mbit/s fylder det samme som et 720p-klip ved 2 Mbit/s; 4K-versionen ser bare langt værre ud, fordi det samme budget bliver fordelt over ni gange så mange pixels.
Derfor er det så effektivt at sænke opløsningen, når en video skal fylde mindre. Du gør ikke filen mindre ved at ændre opløsningen — du gør en lavere bitrate acceptabel at se på og vælger derefter den lavere bitrate.
| Opløsning | Ved 30 fps | Ved 60 fps |
|---|---|---|
| 3840 × 2160 | 249 millioner px/s | 498 millioner px/s |
| 1920 × 1080 | 62 millioner px/s | 124 millioner px/s |
| 1280 × 720 | 28 millioner px/s | 55 millioner px/s |
| 854 × 480 | 12 millioner px/s | 25 millioner px/s |
Tallene er encoderens arbejdsmængde, og de skalerer på den oplagte måde. Halverer du billedfrekvensen, halverer du arbejdsmængden; går du fra 1080p til 720p, skæres den ned til omtrent en tredjedel. Billedfrekvensen har dog en anden effekt: den ændrer, hvordan bevægelse føles. At halvere billedfrekvensen på et roligt talende hoved er næsten usynligt; at halvere den på en hurtig panorering er meget synligt.
Hvad et kvalitetsindeks faktisk gør
De fleste moderne encodere foretrækker et kvalitetsmål frem for et bitratemål. Du angiver et kvalitetsindeks, encoderen bruger de bits, den kvalitet kræver, billede for billede, og den resulterende bitrate varierer med indholdet. Det er som regel den bedste indstilling at bruge, fordi den lægger bitsene, hvor billedet har brug for dem, i stedet for at spilde dem på et stillestående billede og udsulte et hurtigt.
Konsekvensen er, at et kvalitetsindeks ikke fortæller dig filstørrelsen på forhånd. To klip kodet ved det samme indeks kan afvige med en stor faktor, og der er ingen måde at vide det på uden at kode. Skal du ramme en størrelsesgrænse, så enten kod og tjek, eller brug et bitratemål og accepter, at kvaliteten så varierer i stedet.
Bevægelse er den skjulte variabel
Videocodecs arbejder ved at beskrive hvert billede som en forskel fra de foregående billeder. Når der sker lidt — et fastlåst kamera, en præsentation, et ansigt mod en ensfarvet væg — er forskellene bittesmå, og encoderen har brug for meget få bits. Når alting ændrer sig — en håndholdt panorering, konfetti, regn, vand, løv i vinden, et klip hvert sekund — kan næsten intet forudsiges, og bitraten stiger.
- Korn og sensorstøj opfører sig som bevægelse: de ændrer hver pixel i hvert billede og er dyre at kode.
- Et rystet håndholdt klip koster langt mere end det samme motiv optaget på stativ.
- Skærmoptagelser af overvejende stillestående brugerflader er ekstremt billige, indtil noget scroller.
- Overtoninger og krydsklip er dyrere end hårde klip, fordi hver eneste pixel ændrer sig en smule i et sekund eller mere.
Lyden fylder lidt, indtil den ikke gør
For de fleste klip er lyden en afrundingsfejl: et stereospor ved 128 kbit/s lægger omkring en megabyte til per minut. Men på et kraftigt komprimeret, kort klip i lav opløsning kan den blive en mærkbar andel af det hele. Presser du hårdt mod en størrelsesgrænse, er det værd at overveje at gå ned i lydbitrate eller til mono, før du skader billedet yderligere. Betyder lyden slet ikke noget, er det at fjerne sporet helt en remux, og det koster ingen kvalitet.
En fremgangsmåde der som regel virker
- Beslut den største skærm, klippet reelt vil blive set på, og sæt opløsningen ned til den.
- Behold kildens billedfrekvens, medmindre bevægelsen er rolig; at halvere den er en synlig ændring, ikke en gratis besparelse.
- Kod med et kvalitetsindeks frem for en bitrate, og mål så resultatet.
- Er resultatet for stort, så sænk opløsningen, før du sænker kvaliteten yderligere.
- Klip i klippet. Varigheden ganger direkte på hele ligningen, og tredive unødvendige sekunder koster mere end nogen indstilling.
Sådan gør du en video mindre til e-mail
Grænser for e-mail gælder den færdige vedhæftede fil, så varigheden er det første, du skal se på. Klip alt unødvendigt fra, og sænk derefter opløsningen til 720p eller 480p, når klippet skal ses i en besked frem for på en stor skærm. Det lavere pixelbehov lader encoderen bruge en langt mindre bitrate uden at ødelægge detaljerne.
Rammer den vedhæftede fil stadig ikke udbyderens grænse, så kort den ned, eller del den via en godkendt filoverførselstjeneste. At omkode det samme lange klip igen og igen i lavere kvalitet ender med at give en fil, der ser dårlig ud og stadig kan være for stor, fordi varigheden bliver ved med at gange bitraten op.
Hvad denne guide ikke kan fortælle dig
Der er med vilje ingen anbefalede bitrates i denne guide. Et anbefalet tal afhænger af codecet, encoderens implementering, indholdet og de forhold, det ses under, og ethvert tal, der bliver nævnt uden de fire ting, er pynt. Kod en prøve på tredive sekunder af dit eget klip ved to indstillinger, og se på begge — den sammenligning er mere værd end nogen tabel, en anden har målt på en andens optagelser.
Endnu en grænse gælder specifikt for kodning i browseren: din enhed sætter tempoet. Kodning er reelt tungt arbejde, telefoner sænker hastigheden, når de bliver varme, og et langt klip i høj opløsning kan være mere, end en bestemt enhed kan nå igennem. Det er en hardwaregrænse, ikke en indstilling, du kan justere dig ud af.