Strukturel eller rasteriseret: valg af PDF-komprimeringstilstand
Værktøjet tilbyder to PDF-tilstande, og den ene advarer mig om, at jeg mister ting. Hvilken vil jeg have?
De to tilstande, én sætning til hver
En strukturel lagring skriver det samme dokument om på en mere effektiv måde: samme sider, samme tekst, samme skrifttyper, færre spildte bytes. En rasteriseret komprimering gengiver hver side som en bitmap og bygger en ny PDF, hvis sider er de bitmaps: samme udseende, i en valgt opløsning, og intet andet.
Den første er en oprydning. Den anden er en konvertering, og det er en dør, der kun går én vej.
Hvad der overlever hver tilstand
| Funktion | Strukturel lagring | Rasteriseret |
|---|---|---|
| Markerbar og søgbar tekst | Bevares | Mistes |
| Indlejrede skrifttyper | Bevares eller reduceres til et undersæt | Ikke relevant — siderne er billeder |
| Hyperlinks | Bevares | Mistes |
| Bogmærker og indholdsoversigt | Bevares | Mistes |
| Formularfelter | Bevares | Fladgøres ind i billedet |
| Annotationer og kommentarer | Bevares | Fladgøres eller fjernes |
| Mærket struktur til skærmlæsere | Bevares | Mistes |
| Digitale signaturer | Ugyldiggøres af enhver omskrivning | Mistes |
| Vektorskarphed ved zoom | Bevares | Begrænset af gengivelsesopløsningen |
| Typisk størrelsesreduktion | Lille til moderat, og meget svingende | Stor på scanninger, moderat ellers |
Når strukturel er det eneste forsvarlige valg
- Alt som nogen skal søge i: kontrakter, manualer, rapporter, videnskabelige artikler.
- Alt der skal forblive tilgængeligt. Den mærkede struktur, der gør det muligt for en skærmlæser at annoncere overskrifter, læserækkefølge og tabelceller, overlever ikke rasterisering, og et billede af en side er ulæseligt for hjælpeteknologi.
- Alt med fungerende formularfelter, som nogen stadig skal udfylde.
- Alt der indeholder vektorgrafik, folk zoomer ind på: tegninger, kort, planer, diagrammer.
- Alt du måske skal redigere senere.
I de tilfælde er det rigtige træk som regel at reducere det, du sender — trække de sider ud, der betyder noget — frem for at gribe efter den destruktive tilstand, hvis den strukturelle lagring ikke bringer dig i mål.
Når rasterisering faktisk er det rigtige svar
Rasterisering giver mening, når dokumentet allerede er en samling billeder, hvilket er præcis, hvad en scanning er. En scannet kontrakt har intet tekstlag at miste, ingen links, ingen mærkning og ingen formularfelter. At gengive dens sider i en lavere opløsning angriber det eneste, der er stort, og koster dig intet, som var der i forvejen.
Det er også rimeligt for et dokument, hvis eneste tilbageværende opgave er at blive kigget på én gang: en kvittering til et udlæg, en adressedokumentation til en portal med en hård størrelsesgrænse, en plakat til en opslagstavle. Vær bare sikker på, at det virkelig er dokumentets eneste tilbageværende opgave.
Opløsningen er hele kvalitetsdiskussionen
Når du rasteriserer, er det tal, der afgør, om resultatet kan bruges, gengivelsesopløsningen i punkter per tomme. Tekst på papir er læselig på skærm ved overraskende beskedne opløsninger og ulæselig lige under dem. Det med småt, fodnoter, hævet skrift og fine tabeller falder først, og det er også de dele, folk oftest har brug for at læse.
| Gengivelses-DPI | Cirka antal sidepixels | Praktisk anvendelse |
|---|---|---|
| 72 DPI | 595 × 842 | Miniature på skærm; brødtekst bliver hårdt arbejde |
| 96 DPI | 794 × 1123 | Læsning af almindelig brødtekst på skærm |
| 150 DPI | 1240 × 1754 | Behagelig læsning, acceptabelt til de fleste udskrifter |
| 300 DPI | 2480 × 3508 | Trykkvalitet; normalt den opløsning, en scanning kom ind i |
At gengive i højere opløsning end den, kildebillederne allerede har, tilføjer bytes og ingen detaljer. Kom en scanning ind ved 200 DPI, giver en rasterisering ved 300 en større fil med præcis den samme uskarphed.
Døren der kun går én vej
Der findes ingen af-rasterisering. Når tekstlaget først er væk, går den eneste vej tilbage gennem optisk tegngenkendelse, som er et gæt på, hvad pixelsene siger, og som introducerer sine egne fejl. Behold originalfilen. Betragt den rasteriserede kopi som et engangsprodukt, lavet til én aflevering, på samme måde som du ville betragte en JPEG eksporteret fra et raw-foto.
Signaturer fortjener en sidste advarsel for sig. Enhver ændring af en signeret PDF, strukturel eller rasteriseret, bryder den kryptografiske sammenhæng mellem signaturen og de bytes, den dækker. Fremvisere vil melde signaturen ugyldig, hvilket for mange dokumenter er værre end, at filen er stor.
Beslut dig på tredive sekunder
- Prøv at markere en sætning med markøren. Kan du ikke, er det en scanning — rasterisering er sikker og effektiv.
- Kan du markere tekst, så spørg, om nogen nogensinde skal søge i, kopiere fra, klikke i eller læse det her med hjælpeteknologi. Er svaret ja, så bliv ved den strukturelle.
- Er det strukturelle resultat ikke småt nok, så opdel dokumentet eller træk de sider ud, du reelt har brug for.
- Først derefter bør du overveje rasterisering, og kun på en kopi.
Værktøjer til dette
Kilder
- ISO 32000-2 — Document management, Portable Document Format
- W3C — PDF techniques for WCAG, including tagged structure
- ISO 19005 — PDF/A, the archival profile that requires text and structure